08 Dec 2009 07:30
Et interessant regnestykke
For nyligt var jeg i Nyborg for at undervise 25 e-købmænd og -kvinder i, hvordan jeg bruger Google Analytics på min webshop
Kondomaten. I den forbindelse viste jeg dem, hvordan vi på Kondomaten har sparket til vores omsætning på flere fronter. Jeg vil anbefale, at du gør det samme.
Forestil dig, at du har en webshop med 200 besøgende dagligt, en konverteringsrate på 3%, en gennemsnitsordre på 300,- kr., daglige AdWords-udgifter på 100,- kr.
Du sætter nu ind på alle fronter (i stedet for kun på SEO, som mange e-købmænd har en tendens til) og gør følgende:
- Hæver dine besøgende med 10%, så du nu har 220 besøgende dagligt
- Hæver din konverteringsrate med et procentpoint, så den lander på 4%
- Hæver din gennemsnitsordre med 10% (det kan man sagtens)
- Skærer 20% af dine AdWords-udgifter (ved at finde bedre AdWords og fjerne de dyreste)
Det ovenstående scenarie er
på ingen måde umuligt.
Det betyder, at dit regnskab nu ser sådan ud:
| Før | Efter |
| Besøgende | 200 | 220 |
| Konverteringsrate | 3% | 4% |
| Gennemsnitsordre | 300,- | 330,- |
| AdWords-udgifter | 100,- | 80,- |
| Daglig omsætning | 1700,- | 2824,- |
Voilá - du har nu hævet din omsætning med 66%.
Dertil kan du gå i gang med andre emner såsom:
- Fastholde 10% flere kunder
- Opnå 5% mere rabat ved dine leverandører
- Øge dine tilmeldinger til nyhedsbrevet med 10%
- Etc. etc. etc.
Mangler du hjælp til at komme i gang med det, så kan jeg anbefale dig at deltage i
Shopcamp, hvor vi vil arbejde med hele pivtøjet.
I Nyborg står man tidligt op og da jeg ankom kl. 7.30 var stemningen som herunder (indfanget med min 1.generations iPhone). Synes, at det var så pænt, at jeg lige ville dele det med jer.
De sagde: 08 Dec 2009 08:54
Mikael RieckIngen tvivl om at det kan lade sig gøre. Det var lidt som det Stompernet gutterne sendte ud i slutningen af sidste år kaldet "Formula 5". Jeg skrev et kort indlæg om det her:
http://www.antphilosophy.com/formula-5-for%C3%B8g-din-forretning-med-100/
Meget effektfuld fremgangsmåde.
/Mikael
08 Dec 2009 09:41
V4D5Jeg har aldrig rigtigt fået fulgt de Stompernet-drenge, men det kan godt være, man skal give dem lidt opmærksomhed.
I e-handel sammenhæng er der bare en tendens til, at folk tænker SEO, SEO og SEO og ikke ser på, at der er masser af andre parametre, man kan skrue på.
08 Dec 2009 10:00
Mikael RieckJa det vil jeg varmt anbefale. De er jo netop eksperter på e-shops. Brad Fallon driver jo en webshop der sælger for et 3-cifret million beløb om året (i dollars) og flere af de andre har også nogle monster butikker. Ingen tvivl om at de har helt styr på hvad de laver.
08 Dec 2009 10:35
Jacob WorsøeRigtig fed motivational speech :)
Men du er vist kommet til at skrive "omsætning" hvor du mener "indtjening". I hvert fald oppe i tabellen.
Men det giver et rigtig godt billede af hvor mange "tal" man skal have fokus på og hvor meget de hver især egentlig betyder for din indtjening. Antal besøgende siger alene ikke ret meget om hvor godt det går for butikken :)
08 Dec 2009 10:45
V4D5@Mikael - Deres side er da lidt uoverskuelig. Er der et bestemt sted, man bør starte??..
@Jacob - Tak. Jeg mener nu stadig, det er "omsætning", men jeg er ikke så regnskabskyndig, så ved ikke, om det er det rigtige term. Altså det beløb man omsætter for dagligt. Man bør jo sætte sine egne tal ind, så man kan få et billede af, hvad man selv kan gøre.
08 Dec 2009 10:49
Emil BlücherJeg tror faktisk at flere butikker bruger for mange penge på adwords - og for lidt på seo.
08 Dec 2009 11:01
Mikael Rieck@Morten, der er som sådan ikke et centralt punkt da det er et membership site og de åbner og lukker kun 1-2 gange om året.
De enkelte faculty members har dog egne blogs mv. hvor man kan hente inspiration. Du kan se listen af faculty members ca. midt nede på denne side: http://stomper999.com/
Der kan man også læse hvem der er ekspert i hvad så man kan finde den information man leder efter.
Jeg bestilte i sin tid Stomping The Search Engines 2.0 (DVD pakke) og det har jeg ikke fortrudt. Tror dog ikke at man kan købe den mere.
Jeg er ikke selv medlem af deres service (endnu), men lærer gerne af de gratis ting der bliver sendt ud.
08 Dec 2009 11:50
Jacob WV4D5:
Omsætning = Afsætning x Salgspris
Indtjening = Omsætning - Omkostninger
Så i og med at du har adwords omkostninger med ind over, så er det tale om indtjening.
08 Dec 2009 12:00
V4D5Ahh - så regnskabskyndig er jeg ikke
Well - pointen er vel klar nok alligevel uanset bundlinjen.
08 Dec 2009 12:28
Jacob WorsøeJa, pointen er lysende klar uanset terminologien :)
Jo flere tal du kigger på, jo flere områder du har fokus på, jo flere lavthængende frugter kan du finde!