10 Dec 2009 10:26

Rocket Surgery Made Easy

Eller "det skal din webshop ønske sig i julegave". For enhver kommerciel hjemmeside må årets største julegave-ønske være Steve Krugs anden bog "Rocket Surgery Made Easy", der skulle udkomme omkring 20. december (nogle rygter siger først næste år). Skidt... Kvalitet er værd at vente på (ligesom med Analyticsbogen ;o))

Steve Krug skrev for mange år siden bogen "Don't Make Me Think", som stadig er aktuel. Med den i hånden kan du adressere de allerværste usability-fejl og gøre din hjemmeside ekstremt meget mere brugervenlig. Min påstand er, at skal du læse én bog - og kun én bog - om at drive en kommerciel side, så skal det være "Don't Make Me Think" (det er en ikke-teknisk bog, så alle kan læse den).

Man kan allerede nu få et sneak peak på Amazon, og det er lovende (jepper - der er også lidt Website Optimizer ind over).

Derfor ser jeg meget frem til at hans anden bog Rocket Surgery Made Easy udkommer. Udover at han rammer hovedet på sømmet, så skriver han helt fantastisk og med en humoristisk vinkel. Det er let læst - og kan løfte din usability og dermed din konverteringsrate til nye højder.

Vil du se Steve Krug i action, så er her en helt god video med et foredrag, han holdt, der hed "The Least You Can Do".






De sagde:

07 Jan 2010 15:29

Christian fra Eee Pc bloggen
Nu er bogen bestilt fra eLounge - ser frem til at den kommer. :-)

07 Jan 2010 15:56

V4D5
Hææ - jeg går også og venter på min. Altså hvis den lever op til Don't Make Me Think, så er den sprængfyldt med gode sager.

12 Jan 2010 19:08

V4D5
Ha ha - jeg har fået min bog - den kom med posten i morges... Går offline.

12 Jan 2010 20:42

Christian fra Eee Pc Bloggen
Yessir, jeg fik også mit eksemplar i dag! Forsiden virker mærkelig tynd og uindbunden, men indholdet glæder jeg mig da til at komme i gang med. :-) Tvivler alvorligt på at det kan leve op til forgængeren, men LIDT mindre kan vel også gøre det.. ;-)

21 Jan 2010 11:54

Frederik Trovatten
Hvad synes i om bogen?
Kan den leve op til forventninger?

Jeg venter stadig på at Saxo for den lager zzZZz..

/Trovatten

21 Jan 2010 13:06

Christian fra Eee Pc Bloggen
Bogen henvender sig kun til folk, der er interesserede i BRUGER-test af hjemmesiden, efter min vurdering! Har godtnok endnu ikke haft rigtig tid til at læse den, men sådan ser det i hvert fald bestemt ud ved første øjekast. Så hvis du ved at deciderede brugertests aldrig bliver aktuelt for dig, så tror jeg du skal springe over.

24 Jan 2010 09:29

V4D5
Jeg er helt enig med Christian. Det her drejer sig om hvordan man udfører brugertests og ikke andet. Jeg havde også lige håbet på, at der fulgte en 7 quick fixes, der gælder på 99% af alle hjemmesider med bogen.

Jeg synes, bogen er god (og hurtigt læst), men skal du ikke lave brugertests, så er det ikke bogen, man skal gå efter. Men vis mig lige den webmaster, der ikke skal lave brugertests ;o)

25 Jan 2010 15:51

Frederik Trovatten
Tak for svarende.

Det var egentlig også det jeg kunne forstå fra andre anmeldelser.

"Men vis mig lige den webmaster, der ikke skal lave brugertests " - præcis.. Jeg håber på noget inspirerende læsning - efterfulgt af nogle gode brugertest-tips, som man kan anvende i tracke efterfølgende :)



Navn: *
Email: * (bliver ikke vist)
Hjemmeside:
Få email, når der kommer ny kommentar?

Kommentar:

Anti-spam-check (beklager, men det er åbenbart nødvendigt):
Hvad er tre + seks? (skriv tal - ikke bogstaver)