08 Mar 2010 07:37

Hvilken knap giver pote?

I fredags mødtes jeg med ejeren af Petdreams.dk - en webshop, der sælger hundeartikler og katteartikler. De står og vil lave re-design på siden og har i den forbindelse fået lavet en ny køb-knap. Hvilken fejl!!.. Petdreams.dk har een af de absolut fedeste køb-knapper i danske webshops. Se lige her:
petdrems
De vil nu udskifte den med denne kedelige knap:
petdrems

Jeg sagde, at det var en kæmpe-fejl, de var i gang med og spurgte, om jeg måtte smide det til afstemning her på bloggen. Det måtte jeg godt, men Kristian, der er vicevært på Petdreams.dk, kunne ikke garantere, at han ville følge resultatet.

Men venner... I skal tale. Hvad siger I? Skal Kristian benytte den nye eller den gamle knap? (Se bort fra farverne - det er mere designet - farven bliver tilpasset designet).

PollPub.com VoteSkal Petdreams bruge den gamle eller den nye knap?
Den gamle (grønne) knap
Den nye (orange) knap



View Results



Har du ellers eksempler på fede danske køb-knapper, så smid dem gerne i kommentarerne. Vi kan alle bruge lidt inspiration.





De sagde:

08 Mar 2010 08:24

V4D5
Test.... Kan du se, det virker, Bettina?

08 Mar 2010 08:25

Annette
Hej Morten

Jeg stemmer helt klart for hundeposen, den er da den fedeste og giver mening i Petdreams!

Hunde drømmer om at sætte deres spor, os på indkøb ;o)

Annette

08 Mar 2010 08:26

Bettina Sandfær-Andersen
Dette er en test ;o)

08 Mar 2010 08:28

Bettina Sandfær-Andersen
Grøn er håbets farve og i forhold til den mere dunkle orange, lyser den op og gør én mere glad.

Derudover er posen med poten bare sjovere, og alle de positive tillægsord vil jeg da håbe er med til, at kunden får lyst til at lægge flere penge i shoppen.

Sådan har jeg det i hvert fald!

/Bettina

08 Mar 2010 08:39

lars Bachmann
Der er ingen tvivl om at den grønne knap er den pæneste, men jeg er ikke sikker på at den konvertere bedre. Når man ser på den røde grafik, så er man ikke i tvivl om at det er en købsknap.

Men sådan noget skal man jo ikke gætte sig til. Hvorfor sætter i ikke en test op?

08 Mar 2010 08:42

V4D5
Jamen jeg er helt enig i, at det bør testes, men jeg er mere til at teste en orange version af pote-knappen op mod en grøn version af den. Well - man bør vel lave fire knapper og teste.

Det bør i øvrigt lige nævnes, at den grønne knap er lavet af en glad amatør og den orange af en professionel

08 Mar 2010 09:03

Michael Østergaard
Jeg valgte at stemme på den gamle grønne knap, fordi den falder mest i min smag, men vil dog stadigvæk mener den nye giver mest mening, når man som bruger skal sammenkæde teksten med ikonet.

08 Mar 2010 09:11

Jan Jensen
Det er helt klart den grønne knap, den er tydeligere, mere fremtrædende og frisk,den orange knap virker en anelse "støvet"...

08 Mar 2010 09:13

Jesper Norbøll
Jeg stemmer også helt klart på den grønne (posen med hundepoten). Rent grafisk set er det da den knap som ligger tættest op af hvad webshoppen handler med. Det kunne være rigtig cool hvis de så oven i købet fik nogle grønne poser med tryk af en hvid pote :-).

08 Mar 2010 09:17

Dennis
Jeg synes at Kristian stadig skal benytte den grønne knap, da den relatere godt til sidens brugere, og det er samtidig er tydeligt, at det er en købsknap.

Samtidig skal det være sagt, at jeg ikke tror at Petdreams vil konvertere bedre, bare fordi der er en pote på knappen. Jeg tror det er mere vigtig at teste farve, størrelse og placering af selve knapppen.

08 Mar 2010 09:23

Michael Kjeldsen
Kontrastfarven burde betyde, at den orange klarer sig bedst, da resten af sitet oser af grønt - men jeg synes også, at posen er supersej.

Men hvad med at lave en orange MED posen? Det ville da være en fed kombi :-)

08 Mar 2010 09:26

Morten Vium
Jeg tror faktisk den orange vil være mest effektiv, da der er en indkøbsvogn på, og den ligner mere en almindelig køb nu knap.

Den grønne er naturligvis den pæneste, men genkendelsen af indkøbsvognen gør, at jeg tror den orange konvertere bedst.

08 Mar 2010 09:32

Kristian Lauritsen
Jeg stemmer på den der giver højest konvertering - en simpel A/B test burde nemt kunne finde den rette vinder

08 Mar 2010 09:57

Jacob Worsøe
Hehe, er det ikke lidt en skridt nedad evolutions stige at spørge os om det når man kan spørge kunderne? :)

08 Mar 2010 10:16

V4D5
I skal læse mit indlæg. Jeg skriver "se bort fra farverne". Jeg er klart mest til at tage pote-posen i orange - netop pga kontrastfarven, som Kjeldsen også påpeger.

Og det er da klart, at det bør testes, men nu er de ikke parate til tests endnu, så jeg prøver bare at hjælpe Kristian, så han ikke fjerner denne super-fede knap

08 Mar 2010 10:16

Søren Sprogø
Jeg stemte på den orange.

Yeps, den grønne er helt klart godt designet. Men en af de første regler for CTA's er, at de skal skille sig ud og være nemme at få øje på (gå evt. ud og google "squint test"). Da resten af designet er grønt, vil jeg være bange for at den ellers flotte, grønne knap vil falde i et med alt det andet på siden.

08 Mar 2010 10:18

V4D5
Nej nej nej... Læs nu opgaven. Ikke kigge på farven for satan... I ødelægger det. Tsk tsk tsk. Det er ikke farven, vi stemmer om, men formen. Egon Olsen ville have kaldt jer nogle "hundehoveder og slatne socialdemokrater"

08 Mar 2010 11:24

Rasmus Riis
Ja hvis farven er underordnet, så stemmer jeg på den nye. Der er der ingen tvivl om funktionaliteten. Så kan vi altid diskutere farven, men tror du med vilje har lavet den i rød for at "farve" dem der stemmer ;-)

08 Mar 2010 11:51

Christian fra Eee Pc Bloggen
Vi åbenbart mange, der er på samme linje: Jeg foretrækker også knappen med poten på - den er jo ligefrem sød!
MEN jeg vil tilslutte mig gættet om, at en grøn version af den nye knap ville konvertere bedst - indkøbsvognen er ved at være et standard-ikon, der klart signalerer, hvad der skal foregå..

08 Mar 2010 12:40

Nicolai
Jeg er helt klart til Pote-knappen. Det vil da klø i fingrene hos den dedikerede kæledyrs-entusiast - netop fordi den er customized til præcis det segment. Og derfor tror jeg heller ikke pote-knappen vil virke andre steder end på petdreams.dk.

Men jeg er MEEEGET nysgerrig med hensyn til test-resultatet og vinder-knappen - håber du smider det op her på bloggen!

/nicolai

08 Mar 2010 14:14

Rosenstand
Hej

Jeg undrer mig over, at der skal stå "Køb nu" på knappen? Jeg har set adskillige eksempler på, at teksten "Læg i kurv" konverterer bedre end "Køb nu" - og især på shops der adresserer et knapt så e-handelsvant publikum. Men det må du da have nogle tal på, Vakse?

08 Mar 2010 14:15

Bent Andersen
Jeg er helt enig med Nicolai, pote-knappen appellerer da helt klart til kæledyrs-folket.

08 Mar 2010 16:53

V4D5
Mine tal siger helt klart, at det er mere eller mindre ligegyldigt, om der står "køb nu" eller "læg i kurv". Jeg har endnu til gode at se en test, hvor der er signifikant forskel og de, der har andre erfaringer har desværre aldrig haft nogle tal til at backe deres "mistanke" op med. Så det er - i min verden - stadig gætterier.

Men burde vel søsætte en større test med flere varianter for at se, om noget er fuldstændigt no-go.

08 Mar 2010 17:24

Bo Kalvslund
Der kunne også stå "Læg i pose"...;-)

Jeg synes den orange har det bedste forhold mellem tekst og baggrund - og en flottere form og reflektion/dybde.

Men jeg synes posen er den sjoveste - specielt i en tema-butik som her.

Så en kombination..

10 Mar 2010 14:38

Kristian
Tak for alt responsen, det er super med noget feedback. Personligt kan jeg også godt lide den grønne, men når vi rykker på den nye magento shop, tror jeg ikke den vil skille sig godt nok ud, da der er meget grønt i designet. Vi har lige lavet, og indsat, en orange model af knappen med posen. Hvad synes i om den, nu i kan se den?
http://www.petdreams.dk/litter_kwitter_det_geniale_kattetoilet_tr_nings_kit-p-1131.html

Når vores nye shop er færdig, tester vi begge modeller og farver.

Mht. "Køb nu" eller "Læg i kurv" har jeg ikke hørt om mærkbare forskelle, så længe der er et call to action, men det skal vi da have testet også.

11 Mar 2010 12:49

Ulrik
@ Kristian: Kombinationen er helt genial. Jeg synes "Læg i kurv" og så et billede af den hundepose er det bedst mulige kompromis.

Held og lykke med det :-)

11 Mar 2010 15:36

Malene Hald
Jeg stemte på den grønne – fordi det er en fin detalje at der er en hundepote på gaveposen. Men! Som en anden sagde:
- Burde der ikke stå "læg i kurv", fordi det giver mere mening? (Og så skal tegningen altså være en kurv...)

Når du skal lave en test som denne, og farven ikke må spille ind, skal du altså lave begge knapper i samme farve! Ellers kan du ikke vide, om testresultatet er påvirket af farvers indvirkning på folk, ligesom du jo opfordrer til, at den grønne er bedst. Hvis folk så synes, at den røde faktisk er bedst stemmer de alligevel grønt fordi de godt kan se, at det er det "rigtigste" at gøre...

Jeg tror ikke din test viser noget som helst;)

11 Mar 2010 20:03

karsten lund
Hej morten

Jeg valgte slet ikke at stemme - mest fordi jeg tit tager helt fejl, men også fordi jeg helt og aldeles kan sige at det der normalt konveterer bedst er den rigtige tekst kombineret med en knap der står i kontrast til resten af designet.

Jeg ville nok starte med at split teste teksten, for derefter at teste vinderen op imod 2-3 andre kontrastfyldte knapper.

Men set med en designers øjne kan jeg bedst lide den grønne - også fordi den har posen og poten.

-karsten


26 Mar 2010 16:57

René Sørensen
Hej Morten

Ser man knappen som den er opstillet her, vil den grønne knap rent grafisk passe bedst i min smag. Ser man den sammen med Kristians hjemmeside, vil den orange knap virke bedst for mig, da den skiller sig ud. Hvad der rent faktisk virker er nok en anden sag, som skal splittestes til endeløshed.

Mvh René


29 Mar 2010 12:35

Amjad Halim
>>Jeg sagde, at det var en kæmpe-fejl, de var i gang med...

Den var ikke gået hos Gallup. Som man spørg får man svar:-)


29 Mar 2010 14:40

V4D5
Velkommen tilbage Amjad... Har du ikke været væk et stykke tid? Eksamen?

Kan afsløre, at dit navn jævnligt dukker op i mine Google Analytics-rapporter. Enten sidder du bare og googler dig selv eller også er der andre, der er "på jagt" efter viden om dig.

Og ja - som man spørger, får man svar.

20 May 2010 14:39

Amjad Halim
Jeg må lige huske at slå email notifikationen til, så der ikke går 2 mdr. før jeg svarer ;-) Nej jeg er lidt for gammel til at gå til eksamen. Bare travlhed med arbejde.

Det er da glædeligt at mit navn skaffer dig trafik ;-) Kan så forsikre dig om at det ikke er min forfængelighed, eller paranoia, der står bag det hele.



Navn: *
Email: * (bliver ikke vist)
Hjemmeside:
Få email, når der kommer ny kommentar?

Kommentar:

Anti-spam-check (beklager, men det er åbenbart nødvendigt):
Hvad er seks + to? (skriv tal - ikke bogstaver)