04 Apr 2010 17:55
iPad - første danske anmeldelse(?)

I går var
iPad dag - ingen tvivl om det. Så jeg tog også op til University Village i Seattle og stillede mig i køen til at få sådan en fætter og her, efter snart 24 timer, er mine første indtryk.
Over-lækker - Jeg var faktisk ikke specielt imponeret over den, da den blev lanceret. Tænkte "den kan jo ikke noget, min iPhone ikke kan", men det var kærlighed ved first touch. Den er bare meget lækrere, end jeg havde forestillet mig.
Når så al den her eye-candy, design-ting har lagt sig, hvad kan den så?
Først og fremmest må man nok sige, at det er en fritids-gadget og ikke et produktivitets-værktøj. Man kan sagtens skrive emails på den, men det bli'r lidt anstrengende i længden. Det er den perfekte sofa/køkken-computer, når man skal læse lidt nyheder, checke mails, se hvad der kommer i tv, finde en opskrift, surfe lidt på nettet, se billeder og finde ud af, hvordan man kommer fra a-z.
Men arbejde på den - aldrig.
Når man får den, kommer den med en kalender, kontakter, notater, Google Maps, videoer, YouTube, iTunes, App Store og indstillinger. Der udover er der Safari, Mail, Photos og iPod, som på iPhonen (er du i øvrigt interessert i en
brugt iPhone, så kan du finde dem her).
Sidder man som dansker med en iPad, så skal man sørge for også at ha' en amerikansk iTunes konto for at kunne købe apps.
Når man får den, skal den lige aktiveres ved at forbinde den til en computer med iTunes. Spørg mig ikke hvorfor og spørg heller ikke Apple, for det kunne de ikke svar på i Apple store. Den er ikke - ligesom din iPod og iPhone - låst til den computer, du aktiverer den på, men aktiveres, det skal den.
Hvad mangler den?
I mine øjne mangler den altså en USB-port, så man kan overføre billeder. Lige nu skal billeder først ind på din computer og så synces via iTunes over på din iPad. Det samme gælder musik m.m. Det virker sådan lidt omstændigt.
Skulle jeg have ventet på 3G-versionen?
Der er nogle mennesker, der venter på noget bedre hele deres liv. Den kategori gider jeg ikke falde i. Mit bud er - at jeg kun kommer til at bruge iPaden ekstrem nem adgang til nettet derhjemme og skal jeg på farten, så har jeg for det første brug for at arbejde og det kan den altså ikke.
Konklusion
Jeg er jo jyde og havde ikke behov for noget så fjollet som at
løfte den over mit hoved (men jeg kom jo så heller ikke i Politiken).... Det er jo for fanden ikke vaccinen mod kræft!
Men den
er super-sprød og den er klart pengene værd (synes i øvrigt også, den er billig).
Den er naturligvis på ingen måde noget for John Strand - han bør nok se sig om efter en Nokia E-model eller noget.
De sagde: 04 Apr 2010 18:36
Jess Andreas OlsenTak for den hurtige anmeldelse. Jeg ser selv frem til at få sådan en bandit, men forventer nu at kunne lave en del arbejde på den også.
Om det er et redskab til produktivitet er måske et spørgsmål om beskæftigelse. For dem hvor det meste af hverdagen foregår i web apps og ikke Photoshop e.lign., tror jeg en iPad er perfekt at arbejde på i toget. Du kan jo lave hele din præsentation på vejen til mødet og blot koble den til projecteren når du kommer frem.
Jeg tror ikke at du kommer til at efterlade dem hjemme på sofabordet når du tager hjemmefra ;-)
/Jess
04 Apr 2010 19:22
Søren JensenAngående manglende USB til billedoverførsel, kan der så ikke fåes et kit med USB og SD kortlæser, som opfylder netop det krav?
04 Apr 2010 19:30
RosenstandAltså må konklusionen være noget a la: Er du en rigtig dreng med lidt teknik i fingrene, skal du have en iPad.
Det ender nok med, jeg må have én også - med 3G, for så er den mere anvendelig ude på min båd f.eks. ;-)
04 Apr 2010 19:45
V4D5@Jess - hvis ens arbejde består i mails og webapps, så kan den sagtens bruges, men nu programmerer jeg meget.
@Søren Jo - man kan i hvert fald få en kortlæser, men ved ikke med noget USB. Det kan man sikkert.
@Rosenstand Ja, du samler lige trådene ret godt der. Men jeg vil nu sige, at den er ligeså familie-venlig som en golden retriever. Børn kan bruge den (og jeg ser et stort marked for education-apps) og kvinder vil knus-elske den for sin simpelhed, at den ikke er "grim" at ha' liggende i stuen og for at de kan checke mails og facebook i reklameblokkene mellem Sex and the City. Man kan ikke andet end at elske den (det kan John Strand så åbenbart godt)
04 Apr 2010 19:49
Michael Thingmand HenriksenJo, man kan både få SD-card læser og USB tillutning:
http://www.apple.com/ipad/accessories/
I modsætning til mange sensations journalister er jeg glad for Apples system med et stik, der kan udvides til hvad man nu har behov for med tilbehør. Venter man på ikke-Apple varianterne fås de til en fornuftig pris.
04 Apr 2010 23:40
Rene FrederiksenJeg er også rigtig glad for min iPad (som man kunne læse i Politiken).
Enig med dit syn på den. Det med manglende USB er ikke et behov jeg har, så savner det ikke - og hvis jeg havde behovet så ville jeg nok ikke have købt en iPad (andet end til leg) da der findes alternativer.
Til mit behov bliver jeg dækket fuldt ud og kan allerede se fordele frem for min bærbare når jeg "arbejder" fra mine roadtrips. Glæder mig til foto-kittet kommer.
Er også lidt irriteret på hele iTunes Store set-uppet, men virker via iTunes (og ikke app store på enheden).
PS. jeg er fra jylland, men bor og arbejder i KBH og løftet var en ting man gjorde hvor jeg hentede min og stemningen var god så jeg ville ikke lade "mit jyske" ødelægge oplevelsen for mig og de ventende i kø udenfor. En stemning man ikke ville opleve i DK med noget produkt, men i USA er man team-player og jubler med dem man holder af - også apple produkter.
05 Apr 2010 03:40
UlrikJeg sidder pt. i Carlsbad, CA med cirka 5 km til den nærmeste Apple forretning. Det kribler i fingrene for at storme ned og købe en iPad, men har efter mange overvejelser valgt at klappe hesten, da jeg simpelthen ikke har et behov for den.
Jeg har en iPhone 3GS og en masse andre Apple produkter, og jeg elsker dem allesammen lige meget. Men en iPad er for mig intet mere end en stor iPhone som er nå-ja-nok-så-sjov, men simpelthen ikke de 2500 kr. værd for mig.
Jeg kan godt mærke, at hypen omkring produktet nærmest har fået mig til at fabrikere behov, såsom det du, V4D5, nævner med at checke Facebook i reklameblokkene. Det kan jeg både gøre på min iPhone, min MacBook (som altid ligger på sofabordet) og min kæreste kan gøre det på hendes ditto.
Med det sagt: Tillykke med din nye iPad, og jeg håber du bliver glad for den :-)
05 Apr 2010 04:43
V4D5@René - Jeg havde nok også løftet den så

Der var nemlig en ekstremt god stemning på stedet. Her i Seattle delte de Apple-ansatte kaffe, vand og chokolade ud til os i køen. Folk snakkede, der gik en 3-4 tv-hold, og der var en 3-4 Apple-ansatte der gik og snakkede med os om, hvilke apps, vi kunne tænke os, hvad vi ville bruge den til m.m. Jeg er ret vild med, hvor nemt det er at begejstre amerikanerne. Der er generelt en fed stemning herovre.
@Ulrik - Nej der er ingen, der har behov for den. Den udfylder bare reklameblokkene. Vi har også konstant en Macbook liggende i sofaen, som hidtil har klaret opgaven fint. Min Nokia N73 klarede også opgaven som mobiltelefon fint, men så kom iPhonen. Sådan er der jo så meget, ikke?
Mht at checke Facebook på iPhone, så er jeg enig. Man kan også checke nyheder, men oplevelsen er bare meget mere komplet på iPad'en. Jeg bliver ikke glad for den, Ulrik - jeg er det allerede

05 Apr 2010 05:41
RosenstandAltså... Hvem gider lytte til John Strand udover ham selv?
05 Apr 2010 05:58
Ulrik@V4D5: Har du fået et indtryk af iPad'ens kapacitet som eReader endnu? Det er faktisk - i forhold til mine behov - det eneste rigtig gode argument for at købe den.
Det er egentlig sjovt medierne er så glade for John Strand.
05 Apr 2010 08:59
riisagerVi vil også have en video præsentation .. frem med iPhone´n og optag :)
06 Apr 2010 08:18
Christian fra Eee Pc BloggenTillykke med dyret. jeg er ved at finde på undskyldninger for at købe en... :-)
En ting "bekymrer" mig dog, nemlig den manglende Flash-understøttelse. Ja, det er ved at blive forældet i teorien med HTML5 m.v., men praksis overhaler oftest teorien..
Det kommer jo nok meget an på, hvilke sider man benytter, men jeg synes jeg normalt mange gange dagligt kommer forbi hjemmesider med flash - nogle gange blot i en header og en reklame - andre gange som en vigtig del af hjemmesiden, fx til avancerede grafer.
- Hvordan oplever du den mangel, er det noget man lægger mærke til eller...?
07 Apr 2010 02:05
Kevin JohansenMen uden Java kan man ikke benytte danske digitale signaturer.
Dvs. ingen netbanking (udover med acceptkoder som til mobilbanking), ingen nem adgang til eboks, skat, (i disse finanskrisetider) a-kasse, samt en masse andet offentligt og halvoffentligt. Det er sgu lidt fail i mine øjne.
iPad'en er umiddelbart god til at modtage indhold (mail, video, ebooks, musik etc.), men ikke specielt anvendelig til udveksling af information (dejlig abstrakt formulering :D).
07 Apr 2010 07:44
Michael Thingmand Henriksen@Kevin Den 1. juli kommer den nye digitale signatur der kører uden java (bruger kodekort og derfor helt systemuafhængig - hurra!)
En af mine kunder der kører rundt i Tyskland og opkøber biler, ser iPad som en super enhed til at bruge i bilen til adresser/kort/mail/hotelbestilling på turen og med adapter kan der nemt sendes billeder hjem til kontoret. Når der ikke er wifi i nærheden (findes nemt med hotspots app) kan den køre på 3G. En alm. laptop bliver aldrig et hit bag rattet/liggende over sædet i en bil!
07 Apr 2010 08:02
riisagerMan kunne også vælge noget andet end iPad og få det hele med
http://mashable.com/2010/01/27/9-upcoming-tablet-alternatives-to-the-apple-ipad/
nummer 9 ser spændende ud :)
07 Apr 2010 09:21
Michael Thingmand HenriksenSom en anden bruger skrev, så vil læger på et hospital nok også finde den brugbar til f.eks. at vise en 3D model af kroppen og zoome/skrælle sig ind til hvor der skal opereres, etc. Her har iPhone jo været et stort hit i det amerikanske sundhedsvæsen med EPG apps osv.
At mene at ikke kan bruges til "seriøst" arbejde er nok lidt snæversynet :)
07 Apr 2010 09:33
Michael Thingmand Henriksen@rissager og nr. 9 er sjovt nok et mockup lavet af et iPad billede, der er strukket lidt ud i længden :)
Ligesom med smartphone markedet hvor Apple har fået både Google og Microsoft ud af starthullerne, skal iPad nok også starte en ny revolutions for tablets. Indtil videre er alle andre "banebrydende" konkurrenter noget der kommer "på et senere tidspunkt" så Apple er igen-igen flere længder foran.
Men Android med Google i ryggen skal nok blive interessant og der er helt sikkert en stor ledig plads på markedet til en seriøs og åben iPhone og iPad variant/platform.
Damn, fik jeg bare en femmer hver gang jeg roste Apple
07 Apr 2010 16:27
V4D5Jeg kan da også se masser af anvendelsesmuligheder for iPaden, men for mig vil det primært blive en fritidsgadget.
Jeg fik hentet et par apps i går via den amerikanske iTunes store. iBook er helt eminent flot og anvendeligt. Apple skal nok tjene stort på salg af ebøger. Kan afsløre, at boghandlerne herovre også gør meget for at sælge flere ebogs-læsere.
Fik også hentet et airhockey spil. Det kan jeg godt se en del tidsfordriv med, da det er 2-player.
12 Apr 2010 09:11
Christian fra Eee Pc BloggenBeslutningen er taget - jeg skal også ha' mig sådan en iPad-fætter. Lige siden jeg har læst om den, har jeg flere gange tænkt "nu ville det være smartere med en iPad", uanset om det var i seng, sofa eller på tur, at jeg havde Macbook'en med mig.. :-)
Bekymrer mig stadig lidt over Flash-support, Meeen bliver primært til email-tjek, hygge-surf/læsning og underholdning - og så må man jo bare undgå sites med flash (eller regne med, at de laver "yndefuld nedgradering" af indholdet) :-D